Folkfestival på Torvet – Midtfolk 25 år


TWANG

En koncert med Twang er uforudsigelig. Koncerten er fyldt med humor og varme, når de tre musikere går på scenen og samles om deres fælles mikrofon.

Twangs musikalske univers udspringer af en ustyrlig lyst til og interesse for improvisation – sat sammen med deres kærlighed til den gode sang.

Besætningen med akustisk guitar, violin, banjo, kontrabas og 3-stemmig sang er måske nok essensen af den amerikanske folkemusik tradition, men trioen bevæger sig, nysgerrigt og legende, i et rum mellem jazz og folk.

Med fængende og sangbare melodier, samfundsrelevante tekster samt højtflyvende improvisationer og virtuost instrumentalt overskud, tager Twang sit publikum med på en musikalsk rejse i deres særegne lyd og sceneshow.

A CIRCLE OF FRIENDS

Det hele startede i 1972 til en forårskoncert på musikskolen, hvor en ung Alex Nyborg Madsen mærkede, at scenen var hans rette element. Siden har han været en fast figur i dansk musikliv – fra heavy metal til americana – og nu slutter ringen med hans nye band: A Circle Of Friends.

Med akustiske instrumenter og kærligheden til folk og country i centrum, spiller bandet håndspillet musik med historier, der kan synges, danses og drikkes til. Musikken trækker tråde til americana, alt-country og roots – men vigtigst af alt: de gode sange er i fokus.

Bandet består af yngre musikere, der deler Alex’ passion for genren. Sammen skaber de en levende oplevelse, hvor koncerten føles som en radioudsendelse – bare med musikken spillet live og historierne fortalt fra hjertet.

LINKS TIL KUNSTNERNE

Dato

12. jun 2026
Expired!

Tid

18:00 - 23:00

Sted

Torvet, Herning

Vi samarbejder med: