Lena Anderssen & Band (FO/CAN)
Lena Anderssen & Band (FO/CAN) koncert på Fermaten i Herning, fredag 18. oktober 2019
Support: Joan Mala
Lena Anderssen er blevet kaldt skræmmende ærlig og en dybfølt, poetisk melankoliker. Der er ingen tvivl om, at hun skriver sange fra de inderste sider af sig selv. Lena er historiefortæller, og den nødvendighed og tyngde, der gennemsyrer hendes tekster, komplimenteres på smukkeste vis i let tilgængelige melodier og lækre, håndspillede indie-pop produktioner. Resultatet er sange, der har fundet vej til hjerterne hos fans over hele verden, og til amerikanske serier som Scrubs, Fecility og Nikita.
Links til kunstneren
Support: Joan Mala
Joan Mala er en sangskriver i udfoldelse. Hun skriver smukke fængslende sange i et ofte melankolsk og simpelt univers.
På hendes seneste album “Image Of Clay”, som udkom i 2018, benyttes klaver og cello som de bærende instrumenter. Mange af sangene inviterer lytteren til en stille og måske endda reflekterende stund.
På “Image Of Clay” vil man, som første nummer finde “Nothing Is Real” – dette nummer skrev og indspillede Joan helt tilbage i 2013 sammen med producer Marcus Toft. Nummeret blev brugt i Hollywood-filmen “The Stranger Within”, som blev opkøbt af SONY pictures og distribueret verden over i 2014. Dette blev begyndelsen på et nyt samarbejde med kompagnonen Marcus Toft, som altså sidste år mundede ud i et færdigt album.
I 2020 forventer Joan at være klar med endnu et album – denne gang under kunstnernavnet “Joan Mala”.