Der er både memphis soul, jazz og rootsrock i shakeren, når Trinelise Væring – med en voksen kunstners autoritet – træder ind på scenen. Med sig har hun sit 8 mands (4 k/4m) store band, med sydende Hammond-orgel, blæsere riffs, kor, twangy guitar og ikke mindst sin karakteristiske stemme og iørefaldende sangskrivning: Kim Skotte kalder Væring “bramfri” og “klar i spyttet” og skriver, at hun “får menneskeligt erfaringsmateriale til at swinge”… mens hun “raffinerer sin egen traditionalistiske stil, der blander soul, pop, jazz og rootsrock”. I Jazz Special kalder Rahbek musikken for “vidunderligt moody” og beskriver sangene som “knasende, smukke, hudløst ærlige og mættende” og ikke mindst “fulde af nuancerede udtryk”. Klaus Lynggaard skriver at “sangene her er sjældent helstøbte” (…) “stærke intelligente sange, der set fra en voksen kvindes perspektiv fortolkes karakterfuldt og sikkert af en stemme, som besidder lige det der ekstra, der får lytteren til at spidse ørerne” Værings skriver skæve ørehængere med tekster der tager fat, der hvor de fleste popsangerinder giver op, dér hvor voksenlivet udfordrer både kærligheden og selvet.
Live får vi også mulighed for at nyde bandets mange fine solister og i øvrigt også udvalgte sange fra Værings tidligere dansksprogede udgivelser.
Trinelise stiller med fuldt band og samme flotte holdopstilling som på albummet:
Trinelise Væring: vokal/guitar, Una Skott guitar/kor, Otto Sidenius: Hammond orgel, Maj Berit Guassora: trompet Flugehorn/kor, Mia Engsager: basun/kor, Fredrik Lundin: bariton-/tenorsax/fløjter, Jeppe Skovbakke: El-bas/kor, Anders Provis: trommer
