Dobbeltkoncert med McGoldrick, Donnelly & Murray og Andreas Tophøj & Rune Barslund – Koncert på Fermaten, Herning – Søndag den 28. maj 2023
Michael McGoldrick, Dezi Donnelly & Jim Murray er tre verdensklassemusikere, der er blandt de allermest anerkendte indenfor irsk folkemusik. De har turneret kloden rundt, udgivet en lang række anmelderroste albums og hver især spillet med en perlerække af fantastiske musikere: Mark Knopfler, Aly Bain, Phil Cunningham, Sharon Shannon og Kate Rusby, bare for at nævne nogle få. Til denne turné har trioen allieret sig med den award-vindende duo Andreas Tophøj & Rune Barslund. Med mange koncerter i hele Skandinavien, Tyskland og på de britiske øer er de to herrer blandt de flittigst turnerende folkemusikere fra Danmark. Duoen inviterer publikum indenfor til et medrivende men også inderligt sammenspil, som krydres med historier fra det levede liv.
Koncerten byder på et sæt fra hvert af de to orkestre samt en fælles finale, som afslutning på koncerten.
Michael McGoldrick – irske fløjter og uilleann pipes
Dezi Donnelly – violin
Jim Murray – guitar og vokal
Andreas Tophøj – violin, bratsch og vokal
Rune Barslund – accordeon og whistle