Basco feat. Jullie Hjetland
Koncert på Fermaten, tirsdag 12. september 2023
Basco er en drik fra folkemusikkens friske kilder, der fører dig ind gennem toner og tekster, og får dig til at vågne og se.
Bascos gnistrende spil, Jullies fortryllende stemme og en håndfuld skandinaviske forfattere har givet gamle nordiske viser liv på ny og forløser de hvirvlende melodier: med stemninger fra hurtige skotske reels, flyvende norske hallingdanse, polkaer under den danske sommer og fortællinger fra de dybe svenske skove. Gennem den vilde strøm af inspiration glimter også alskens musik, som de fem musikere har oplevet, dyrket og elsket.
Den nordiske kvintet har modtaget flere priser indenfor DMA Folk og optrådt på en række internationale festivaler: bl.a. Tønder Festival, Folk Baltica, Brosella Jazz & Folk og Førde Festival. Den skotske multiinstrumentalist Hal Parfitt Murray, de danske spillemænd, Andreas Tophøj og Anders Ringgaard, den virtuose svenske citternist Villads Hofmann og den forunderlige dansk/norske sangerinde Jullie Hjetland fortolker sagn og myter fra det gamle Norden så det damper af frygt og spænding, kærlighed og had, glæde og sorg.
LINKS TIL KUNSTNEREN
-
Priser:
Kr. 180/140