Søren Krogh med band

Folkesanger og historiefortæller

Søren Krogh med band – Koncert på Fermaten i Herning, onsdag den 20. marts 2019

Søren Krogh har med sit nye band og produceren, Dennis Ahlgren været i studiet og indspille en stak nye sange til det nye album – det 9. i rækken. ”Hvorfor hedder albummet Globus, kunne man spørge … fordi vi kommer hele vejen rundt. Jeg blev skilt for nogle år siden, og det kom der heldigvis nogle sange ud af. Sange om kærlighed og smerte. Men også sange om at være på røven, på rejse, på vej ud i det blå og på jagt efter nye eventyr”, fortæller Krogh.

Den første single, som også bærer titlen Globus, var før udgivelsen i rotation på DR og blev spillet flere gange dagligt på P5. Herefter fulgte hele 3 rotationer. Krogh har fået nyt orkester, som rører grundigt rundt i roots/americana/ bluesfolk-gryden under indspilningerne af de spritnye sange, som udgør det nye album.

Orkestret består foruden Krogh af: Janus Bechmann (guitar og dobro), Dennis Ahlgren (mandolin, banjo, bas, fodbas mm) og Jens Kr. Dam (trommer)

”Det er lige før, at vi sidder i rundkreds og spiller”, siger Krogh’en spøgefuldt og fortsætter. ”Nej, vi spiller bare sangene helt håndholdt og garanteret ikke på samme måde to gange. Mine musikere er fantastiske, og vi kunne godt bytte rundt på pladserne – vi spiller på det hele. Og det kommer til at dampe af nærvær, spontanitet og stor musikalitet”.

Som koncertnavn er Krogh en stor musikalsk oplevelse, men han er altså også bare en af musikbranchens bedste historiefortællere. Ikke for ingenting at han ofte karakteriseres som Niels Hausgaards arvtager.

”Nu har jeg aldrig opfattet mig selv som sanger”, sagde Krogh, da han modtog Danish Music Award-folk-prisen i 2016 som årets sanger … og fortsatte: ”Men måske mere som historiefortæller…” Folkesanger er måske egentlig mere rammende. Krogh modtog i øvrigt en Danish Music Awards i 2013 som årets sangskriver.

I oktober 2018 debuterede Krogh desuden som forfatter. I mere end 20 år har han til sine koncerter ladet sine sange få følgeskab af historier, introduktioner, anekdoter what ever. 21 af disse baggrundshistorier med tilhørende sangtekster foreligger nu som ”Historier”.

Dato

20. mar 2019
Expired!

Tid

20:00 - 23:00

Billetpris

Forsalg: kr. 125. Medlem af MidtFolk: kr. 85.

Læs mere

Billetkøb

Sted

Fermaten
Smallegade 4, 7400 Herning
Billetkøb

Vi samarbejder med: